Om Erhvervskommunen Horsens

PROGRESSIVT ERHVERVSMILJØ

Om vores erhvervskommune

Horsens Kommune er en erhvervsorienteret og progressiv kommune. Vi har tradition for at samarbejde med erhvervslivet om udvikling og udfordringer. Derfor laver vi samarbejdsalliancer lokalt, og vi er samtidig en del af Business Region Aarhus-samarbejdet. Vi har klare strategier for at arbejde i alliancer, fordi vi har ambitiøse visioner for udviklingen af kommunen og erhvervslivet. Det betyder, at du som virksomhedsejer vil opleve færre forhindringer og mere lydhørhed i samarbejdet mellem virksomhed og kommune.

LØFTER I FLOK

Horsens Kommunes vision

Horsens vil være en attraktiv bosætningskommune med fokus på uddannelse, erhvervsvenlighed og kulturoplevelser af høj kvalitet. Det opnår vi ved at løfte i flok.

Horsens – oplevelser i mange farver
Horsens – et dynamisk og kreativt kraftcenter
Horsens – et aktivt velfærdssamfund

Visionære beslutninger skal sikre, at vi kan fastholde og fortsætte udviklingen af Horsens som en af Danmarks hurtigst voksende kommuner, hvor der er jobs, uddannelse og god velfærd til gavn for både virksomheder og borgere.

LÆS MERE
INNOVATION & IVÆRKSÆTTERI

Iværksættermiljøet

I Horsens Kommune finder du flere spændende iværksættermiljøer – fx på FÆNGSLET eller i Vitus Bering Innovation Park. Vores eksperimenterende og dynamiske iværksættermiljø rummer både diversitet og ildsjæle samt private og offentlige initiativer og samarbejder.

Kontorfællesskaber

Der opstår hele tiden spændende kontormiljøer for iværksætterne i Horsens Kommune. Vitus Bering Innovation Park, 2. øst på FÆNGSLET og Tinghuset i den gamle arrest er blot nogle af dem.

Vitus Bering Innovation Park

Denne udviklingspark for vækstorienterede virksomheder og iværksættere er noget ganske særligt. Mange steder kan du finde kontorfaciliteter og netværk for nye virksomheder. Hos VitusBering får du mere end det. Der er aktiv rådgivning, sparring og adgang til de rigtige partnerskaber, som er afgørende for, at en lille forretning kan tage de næste skridt.

VitusBering er stiftet af VIA University College og Insero, der begge bidrager aktivt til VitusBerings unikke udviklingsmiljø. VIA University Colleges ekspertise giver adgang til studerende, fælles udvikling, efter- og videreuddannelse samt et internationalt netværk. Insero Horsens bidrager med konceptudvikling, mentorordninger samt viden om venturekapital og finansiering. Derudover er Insero selv aktiv investor i flere af parkens virksomheder. 

Læs mere


Alley 87 

Alley 87 er et kontorfælleskab i hjertet af Horsens for mindre teknologi virksomheder og startups.

Læs mere

FÆNGSLET 2. Øst

På FÆNGSLET 2. Øst finder du helt unikke rammer for iværksættere. Det er et netværksbaseret kontorfællesskab for iværksættere, enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder. Stedet henvender sig primært til kreative erhverv.

Læs mere

Tinghuset

I Tinghuset er der 12 kontorpladser til mindre virksomheder i to sammenlagte celler i den tidligere retsbygning. De smukke historiske rammer er renoveret i en rå og moderne stil, der gør Tinghuset til en fantastisk ramme om både arbejde og møder.

Læs mere

Bastian

Den tidligere trævare- og telefonfabrik er et unikt sted med autenticitet, sjæl og charme. Bastian er placeret centralt i Horsens tæt på motorvejen og i gå-afstand til banegården. 

Læs mere